fluefiskeri for begyndere
Fluefiskeri er en spændende og givende hobby - det ved vi om nogle.
Her hos nordicanglers ønsker vi, at give dig den bedste start på dit fluefiskeri, som forhåbentligt bliver en livslang interesse.
Fluefiskeri for begyndere er vores serie af videoguides, supplementeret med denne artikel.
Vi har forsøgt at klæde dig godt på til de store oplevelser der venter ude ved vandet.
Fluefiskeri for begyndere - vi hjælper dig i gang
Når du først er begyndt at overveje fluefiskeri, så er der ingen vej tilbage.
Velkommen til et spændende univers, hvor dit fiskeri får en helt ny dimension.
Hos Nordic Anglers er vi selv dedikerede fluefiskere, som ved hvad der skal til, for at få den bedste start på denne nye hobby - glæd dig.
I denne artikel dækker vi fluefiskeri for begyndere grundigt, med videoguides og svar på de spørgsmål vi oftest støder på.
Her i denne artikkel finder du også flere ad vores videoer, som forklarer hvordan man kommer i gang med sit fluefiskeri.
Sådan kommer du i gang med fluefiskeriet
Se Daniel gennemgå de grundlæggende ting indenfor fluefiskeri.
Du bliver i denne serie af videoguides klogere på fluegrej og hvordan det skal sammensættes.
Og der er mere hvor det kommer fra
Foruden ovenstående video, så har vi lavet 4 andre guides, som dækker alt fra fluekast til valg af put and take flue.
Find de andre videoer her:
- Fluefiskeri for begyndere del 2
- Opstart på kysten
- Fluefiskeri i put and take
- Fluefiskeri for begyndere - laksefiskeri
I løbet af serien vil du modtage mange tiås og tricks, både til dit fluekast og til selve fiskeriet. Det har aldrig været nemmere at være nybegynder indenfor fluefiskeri.
Hos Nordic Anglers har vi selvfølgelig alt indenfor grej til fluefiskeri.
Vi har alt hvad du skal bruge, for at komme godt i gang med fluefiskeri
Fluefiskeri bliver langt mere begyndervenligt, med det hekt rette grej.
Derfor har vi sammensat et utal af sæt, som hjælper dig godt i gang. Vi har matchet liner og stænger, så alt bare spiller.
Hvorfor fluefiskeri?
Du skal gå i gang med fluefiskeri, hvis du vil få endnu mere ud af din fisketur.
Fluefiskeri er en "aktiv" form for fiskeri, hvor man altid har kontakt til sin flue og i forlængelse deraf også fisken, når den hugger.
At fiske med flue er en helt anden oplevelse, end at fiske med spin.
Du er selv en mere aktiv del af hvert kast og hvert enkelt hug mærker du tydeligt, da du står med fluelinen i hånden.
Grejet er altså meget anderledes end dit normale spinnegrej, selvom du godt kan binde fluer til bombarda fiskeri. Vores bedste tip til at komme i gang med fluefiskeriet er, at lade spinnestangen blive hjemme. Det foreslår vi, da det ellers er alt for nemt at “vende tilbage”, når man nu er ude ved vandet.
At være begynder indefor fluefiskeri behøver ikke at være svært
Nedenfor vil vi svare på de spørgsmål, som vi oftest får stillet. Som nogen der selv har fisket med flue i mange år og tilmed undervist børn og voksne, så mener vi selv at vi har ret godt styr på, hvad der skal til for at komme godt i gang med fluefiskeri. Vi ved også hvordan man sammensætter sit grej, så du både kan komme i gang men også så du kan udvikle dig som fluefisker.
Se eventuelt vores forskellige fluesæt, som er sammensat og monteret så du kun skal binde i en flue i spidsen.
Er det svært at fiske med flue?
Nej, det er ikke svært at fiske med flue. Du kan sagtens fange fisk lige med det samme.
Du vil opleve at fluefiskeri er markant nemmere end du tror, hvis bare dit grej er korrekt sammensat. Det betyder at du skal have den rigtige flueline, som passer til din fluestang og det fiskeri du vil dyrke.
Husk at du ikke behøver, at være en verdensmester til at kaste, inden du kan komme i gang med selve fiskeriet. Man lærer utrolig meget af at være afsted, hvilket er hvorfor vi altid anbefaler at lære ved vandet. Ønsker du at få de store oplevelser med fluestangen i hånden, så er det også den du skal anvende. Lad derfor spinnestangen være derhjemme, så du er "nødsaget" til, at lære mens du er afsted.


Hvor langt kan man kaste med en fluestang?
Du kan cirka kaste 30 meter med en fluestang. Det svarer til en almindelig WF flueline. Når du fisker kommer du sjældent til at kaste mere end 20 meter med en enhåndsfluestang.
Det samme gør sig faktisk gældende med en tohåndsfluestang, hvis du fisker i Danmark. Vores vandløb er ikke specielt brede, og for at nå ned til fisken, så kaster man ofte tværs over åen.
Her er Skagit liner og andre korte skydehoveder populære, da de nemt kan lave disse kast.
Hvilken flue skal jeg vælge?
Du skal vælge den flue som passer til fiskeriet og forholdene. Derfor kan man aldrig blot have en flue i boksen, men man skal altid have flere alternativer klar.
Gnerelt kan du vælge mellem fluer som skal imitere et byttedyr, eller en flue som skal provokere en fisk til hug.
Hvis du skal på kysten kan vi varmt anbefale at tage et kig på vores kystfluer.
Vi har lavet en guide til helholdsvis laks på fluestang og havørreder på skumbille, som hver især dykker ned i fluevalg og teknikker, som vil øge dine fangstchancer.


Hvordan fisker man med flue?
Man bruger en fluestang, som er en en fiskestang som anvender din line, fluelinen, som kastevægt. Dette er forskelligt fra en almindelig spinnestang som anvender agnen som kastevægt. Som fluefisker kontrollerer og indtager du fluen med hånden, frem for at rulle linen ind på et hjul. Dit agn kaldes for fluer, derfor navnet fluefiskeri, og de kan enten imitere fiskens bytte, eller fremprovokere et hug.
Som fluefisker er dette hvad du skal afgøre på dagen - vil du efterligne bytte, eller provokere.
Daniel kommer ind på alt dette i vores serie: fluefiskeri for begyndere, som kan ses her på siden, eller på Youtube.
Knæk og bræk
Man bliver altid dygtigere ved at øve sig, det gælder også med fluefiskeri. Selvom du lige er gået i gang med vores fantastisk hobby, så er der allerede mange store oplevelser at finde, selvom du er begynder indenfor fluefiskeri. Det at binde sine egne fluer er en oplevelse i sig selv, at fange noget på dem er noget nær episk.
Vi har selvfølgelig et fluebindingssæt til begyndere, så du også kan få en god start, på denne del af hobbyen.
Husk at mange simple fluer fanger massere af fisk.