I de kommende måneder vil vi her på Nordic Anglers varme op til laksepremieren med en række helt unikke film om det danske laksefiskeri. Vi har fisket, filmet og indsamlet viden ude ved de jyske åer henover de sidste fem år. Det er blevet til tre fiskefilm om dansk laksefiskeri, hvor du kan blive klogere på grejet, fisketeknik og ikke mindst se hvordan man fanger en dansk laks på flue.

Indholdsoversigt:

Episode 1 - Grejet

Episode 2 - Fisketeknik

Episode 3 - Standpladser

Episode 1: Grejet til det danske laksefiskeri

I episode et af tre handler det om grejet, som vi bruger til det danske laksefiskeri. Vi kigger på hvordan man bedst muligt sammensætter sit grej, så det er top tunet til formålet. Den næste episode er meget teoretisk og handler om affiskning, vinkler og hastighed.

Stænger, hjul og liner

Når vi fisker efter laks i Danmark, så bruger vi typisk to-hånds stænger i 12' - 13' fod. Daniel sværger til sin Sage Igniter 12'5 #7, mens et andet godt alternativ vil være Sage X 12'0 #7. Det gælder om at finde en stang, som har en aktion der passer til dit temperament. I forhold til fluehjul, så er vi ærlig talt ret begejstrede for islandske Einarsson's 8Plus full-frame hjul. Det har en solid bremse, let design, god line kapacitet og så kan en monofil skydeline ikke kan smutte ud igennem spolen fordi det er et full-frame. Det er på mange måder et perfekt hjul til dansk laksefiskeri.

Vi har i mange år været fan af Rio Scandi VersiTip skydehovedsystemet. Den fås i flere varianter, men den variant hvor selve klumpen består af Int/S3 passer til det meste laksefiskeri herhjemme. Når man sammensætter den klump med de forskellige tips de fides, så kan man nemlig dække de fleste forhold man kan komme ud for herhjemme. Det vil typisk være S3, S6 eller S8 tips der skal bruges, afhængig af vandstand og åens dybde. Alternativt kan man bare bruge et helt klassisk S4 skydehoved. Det er nemt at anvende og det vil også være rigeligt i langt de fleste tilfælde. Et af de nyere alternativer er RIO Skagit Max Game Changer. De er kun 7 meter lange og fås i 4 forskellige densiteter. Flydende, hover, intermediate og S3. De kaster rigtig godt og er virkelig oplagt når pladsen er trang. De kan også bruges på en-hånds stænger. Til det lidt lettere fiskeri har vi brugt Scientific Anglers Spey Lite Skagit hoveder. Det er et intermediate skagit hoved og den er helt perfekt til de mindre lakseåer. Den kan med fordel bruges med S6 tip, for så dækker man de fleste forhold herhjemme. I forhold til skydeline, så er det knap så vigtigt. Men man kan med fordel vælge en kraftig skydeline, fordi man slider på dem når man går ude i mudderet ved de jyske åer.

Til forfang anbefaler vi altid at bruge en fluorocarbon spids. Til det danske laksefiskeri bruger man ideelt op til 1,5 meter af 0,39 mm Photonic tippet. Hvis du bruger et længere forfang, så risikerer du at din flue ikke kommer langt nok ned.

Her er det grej vi bruger

{{block class="Nineteen02\Catalog\Block\Product\ProductList\MentionedProducts" product_ids="30856, 26194, 26252, 24120, 26329, 24117, 24118,40164, 38790, 33234, 23660"}}

Valg af fluer til danske laks

Det er utvivlsomt vigtigt at vælge den rigtige flue når man skal fiske laks. Fluen er det som laksen ser og hugger på. Der findes et hav af populære fluemønstre til laks, men det er ikke alle som egner sig lige godt til de danske forhold. Erfaringerne har vist at det vigtigt at fluen er belastet, så den hurtigt kommer ned og fisker i den rigtige dybde. Der er mange forhold som gør sig gældende (f.eks. vandstand og klarhed) så det er vigtigt at have et godt udvalg af fluer i æsken. Der er en lille håndfuld fluemønstre som har været helt afgørende for sucess ved åen. Den første er Horstsokken. Det er en rigtig god og flot flue, som har været ufattelig effektiv ved Storåen. Derudover har Tilda fluen kastet godt med fisk af sig og det var Daniels foretrukne lakseflue i 2018. Men til de dage med solskin og klart vand har fluen Astrid været effektiv. Fælles for dem alle er, at de er opbygget på samme måde og er tungt belastet. Kim Sørensens Munkeren har også været fast inventar i flueæsken de seneste år. Det er fremragende lakseflue som kan bindes i både gul og rød. Går man efter havørreder, så kan med fordel binde den i en sort variant - den fisker fantastisk!

Til krogstyr anbefaler vi Swing Tubes. De holder krogen sikkert på plads, beskytter knuden godt og giver krogen det rette svæv i vandet. De fås i en række fede farver, som kan være med til at pifte dine laksefluer lidt op. Den bedste tre-krog til laksefiskeriet er Owner STN 36BC i størrelse 8-10. De kroger helt fantastisk, fordi de ikke er særlig tykke i wiren. Selvom de er tynde, så skal de nok holde til at fighte en stor gal laks. Bemærk at der kan være lokale foreningsregler som du skal følge ifht. krogstørrelser, modhage osv.

Disse bør du have i flueæsken

{{block class="Nineteen02\Catalog\Block\Product\ProductList\MentionedProducts" product_ids="23451, 23453, 30851, 28453" }}

Tilbehør

Det vigtigt at have styr på grejet, når man giver sig i kast med laksefiskeriet. Som Daniel nævner i filmen, så kan det være rart at have en god flueboks hvor man har sine rørfluer, kroge og krogstyr samlet. Der anbefaler vi CF Designs rørflueboks. Den har rum til fluerne, skum til krogene og små lukkede kasser til krogstyr. ' Det er også vigtigt at have en god tang og krogudløser. Vi er glade for Loons tænger, fordi de både kan klemme modhager ned, afkrogefisken og klippe line over. Derudover er det ekstremt vigtigt at have et godt net, som man kan bruge til at lande og nænsomt håndtere laksen - hvis man skulle være så heldig. Vi sælger udelukkende net fra McLean i str XXl eller 3xl, fordi det er suveræn kvalitet og nemme at anvende selv med en hånd.

{{block class="Nineteen02\Catalog\Block\Product\ProductList\MentionedProducts" product_ids="24297,15862,15604, 23763, 23998,34115, 24299, 38622,39193" }}

Episode 2: Fisketeknik

Episode 2 handler udelukkende om den teknik du skal bruge når du affisker åen. Vi kigger teoeretisk på hvordan og hvorledes man griber fiskeriet an. Vi diskuterer vinklerene på kastet og giver et par tips og tricks til hvordan du får fluen til at fiske helt rigtig i vandet. Se filmen neden for.

De sidste års intense fiskeri ved åen har gjort det helt tydeligt, at det vigtigste af alt er hvordan du kaster og vinkler din line. Det betyder enormt meget for om fluen fisker rigtigt. Vinklen på dine kast afgører nemlig hvilken dybde og med hvilken fart din flue bliver præsenteret for laksen. Det er derfor ekstremt vigtigt at vinklen er rigtig og fluen affisker i den rigtige dybde og med det helt rigtige tempo.

Episode 3: Standpladser og nyttige tips

Episode tre handler om hvordan man kan finde og genkende standpladser. Vi viser en række konkrete typiske laksestandpladser og forklare hvor laksen vil stå. samtidig er der i denne film en række meget konkrete og gode tips og tricks til at få optimeret dit laksefiskeri. Tricks som er vigtige at holde sig for øje og som vil betyde flere kontakter og flere fisk på land.

Formålet med disse film er at forsøge at forklare alt det som er så svært at udtrykke og forklare, nemlig summen af mange mange timers erfaring. Vi vil bare gerne dele vores erfaringer om fiskeriet med jer. Vi ved at der altid er undtagelser og andre måske har andre erfaringer. Men vi ved også, at de ting som vi viser i episoderne virker.

Dette har været noget af et projekt og vi har virkelig lagt meget energi og mange timer i dette projekt. Tak igen til Stefan Skovbo for dit store talent og vedholdenhed. Dette projekt er dit og jeg er så stolt af resultatet.

Vi ønsker jer alle knæk og bræk og tak for at i vil se med over min skulder, når jeg traver langs åen i det vestjyske.

Daniel Holm