Havbars er blevet en populær fisk at fange, og det er med god grund.
Når det er havbars sæson valfarter folk fra nær og fjern, til den jyske vestkyst, i jagten om den stærke fighter.
Fiskeriet er faktisk ganske nemt og du kan hurtigt komme i gang med det - vi hjælper dig godt i gang.
Læs vores guide eller se vores video i artiklen herunder - knæk og bræk med havbars sæsonen 2025.
Havbars sæson - Er havbarsen kommet?
ja, havbarsen er her altid, men er nu kommet helt ind til kysten, vi fangede selv årets første i begyndelsen af maj.
Du kan derfor roligt regne med, at havbarssæsonen i 2025 allerede er startet.
Hvornår ankommer havbarsen?
Havbarsen er altid i det danske farvand, men i takt med at temperaturen stiger, så indfinder de sig på de inderste revler, og er dermed nemmere at fange. Fiskeri efter havbars kan derfor dyrkes fra april og frem til oktober. Højsæsonen er dog i sommermånederne, og fiskeriet peaker fra slutningen af juni til starten af september - helt perfekt for dig, som skal på ferie på vestkysten.
Du finder alle vores havbars blink lige her.
Hvornår er det bedst at fiske havbars?
Højsæsonen for havbars starter i slutningen af juni til starten af juli.
Men selve sæson strækker sig fra midten af april indtil starten af oktober.
Er du til fluefiskeri, så er havbarsen en fremragende fisk at gå efter. Selvom man ofte forbinder havbarsens med lange kast, eller fiskeri fra høfder, så er det muligt at få havbarsen til at tage fluen helt inde i brændingen, eller sågar fra en flydering.
Havbarsen er langs den jyske vestkyst året rundt, men højsommeren frem til september er de bedste måneder.
Alle vores danske kyster vil blive fyldt med den spændende fisk, og der er rig mulighed for at få fanget noget derude.
HUSK: vores kyster giver dig også rig mulighed for at fange andre arter, særligt havørred, som jager de samme ting på de samme pladser.
Findes der kun havbars på Vestkysten?
Nej, havbars findes og fanges i større og større dele af det danske farvand, år for år.
Med det sagt, så foregår målrettet fiskeri efter havbars på vestkysten, da det er her de optræder i størst antal, og det er her du har mulighed for at finde de store stimer.
Havbars sæsonen starter altid tidligere end man antager, og de mest dedikerede havbars-fanstikere er i gang allerede i april måned.
Er det svært at fange havbars?
Nej, havbars er en ganske glubsk rovfisk som for alvor er fødesøgende langs vestkystens mange revler og rev. Det der kan være svært ved havbars fiskeriet er at finde den rette plads og de rigtige forhold.
Man hører ofte at det er påkrævet med østenvind og dermed fralandsvind, men virkeligheden er, at så længe der er en nogenlunde sigtbarhed og ikke for meget “møj” i vandet, så kan det lade sig gøre at fange havbars.
Er du vant til at fiske efter havørred, så vil du også sagtens kunne fange havbars. Grejet er dog lidt anderledes, og på den jyske vestkyst er det meget vigtigt, at du kan holde bunden med dit agn, hvad end det er blink eller jigs.
Selvom der ikke er tydelige tegn på gang i vandet, så kan strømmen virkelig være kraftig, og dine agn skal derfor gerne veje mellem 25 og 40 gram, hvis du skal fiske fra stranden. Fisker du fra moler og høfder, så kan mindre selvsagt gøre det.
Havbars på vestkysten
Skal du dyrke målrettet fiskeri efter havbars, så foregår det på den jyske vestkyst - der er ingen vej udenom. Det kommer både med privilegier og udfordringer. Vestkysten kan nemlig være voldsom, og dyndinger fra bare en let brise kan godt blive ved med at rullen ind, selv efter 3 dage.
Så hold godt øje med forholdene, det er træls at køre langt for så at måtte give op grundet gammel "snask" i vandet - eller dyndinger. Du skal dog ikke lade dig skræmme af lidt bølger, og vestenvind er ikke nødvendigvis skidt, husk ogå at kigge på hvordan de foregående dage har været - ofte er det dagene EFTER østenvind som for alvor kaster fisk af sig.
Kig efter østenvind
Langt de fleste opsøger vestkysten i perioder med vestenvind, da det ofte betyder at vandet er fladt og klart. I disse forhold ser du ganske nemt havbarsen når den jager ude over revene, men det er ikke en nødvendighed for at få fisk.
Har der været dage med østenvind, så skal du ikke være bange for at tage ud på en dag med vestenvind, husk at fiskeri efter havbars er fiskeri efter rovfisk. De stopper ikke med at æde, de kan dog blive presset flere revler ud, hvis de ikke kan finde byttet på de inderste 100 meter af kysten.
Havbars fiskeri
Fiskeri efter havbars bliver mere og mere populært. For hvert år der går, møder vi flere og flere folk på de mest kendte pladser. Havbars fiskeri er typisk forbundet med godt vejr, østenvind og fiskeri fra høfder og moler. Men sådan behøver det slet ikke at være.
Fiskeri efter havbars kan dyrkes i det meste vejr. Det der er afgørende, det er at vandet ikke er alt for plumret til. Det betyder at man skal kigge et par dage bagud i vejrudsigten, når man undersøger forholdene på fiskepladsen. På den jyske vestkyst tager det nemlig flere døgn for bølgerne at ligge sig. Skal du derfor ud for at fiske efter havbars, så tjek endelig ikke bare at det er østenvind - det er blot et udsnit af sandheden.
Ingen østenvind - kan man så dyrke havbars fiskeri
Det kan man sagtens ja. Har det været vindstille eller fralandsvind i et par dage, så skal du helt sikkert afsted. Faktisk foretrækker de mest inkarnerede havbars fiskere, at vandet er lidt oprørt, uden at være for "vildt". I disse forhold er der gang i fødeemnerne og dermed også havbarsen.
Husk det lidt grovere grej til havbars
Havbarsen opholder sig gerne forholdsvist langt nede i vandsøjlen, hen over rev og store stensætninger, forliste skibe eller anden struktur. Disse strukturer på bunden er dine pejlemærker, når du skal finde en god havbars plads.
Sådanne pladser kræver gerne agn med en kastevægt på mellem 30 og 40 gram. Til det skal du selvsagt have en fiskestang, som kan håndtere det. Strømmen på den jyske vestkyst, er noget af det vigtigste når man snakker fiskeri efter havbars. Giv derfor gerne agnen tid til at komme tæt på bunden.
Knæk og bræk med fiskeriet efter Havbars
Husk, at du altid kan tage fat i os hos Nordic Anglers, for at flå flere tips og tricks.
Kontakt os på info@nordicanglers.com eller 40384081.
Vi ses ved vandet.