Vælg den rigtige spinner til dit fiskeri
Når du vælger spinner skal d særligt overveje:
- Størrelsen på vandløbet
- Hvilken art du gerne vil fange
- Vandstanden/farven på vandet
- Mængden af lys
Dit valg af fiskegrej er selvfølgelig altid afhængigt af mange faktorer, og det er tæt på umuligt at lave en facitliste, men vi har lavet mange uddybende guides til eksempelvis havørredfiskeri i åen.
Alle spinnere i vores sortiment er der, da de har et tidspunkt, hvor de vil være det bedste bud på et fangstgivende agn.
Sådan fisker du med en spinner
Hvis du skal fiske i åen, så skal du være obs på, at de fleste spinnere er lavet til at blive fisket opstrøms. Fiskes de på denne måde, så vil du forøge dine fangstmuligheder markant. Typisk skal du forsøge at ramme et indtagningstempo som er en smule hurtigere end strømmen i åen. Dette gælder dog ikke om aftenen, hvor du typisk sagtens kan fiske hurtigere, for at danne en lille bule på overfladen af åen. Havørreder kan slet ikke stå for spinnere, når de larmer på deres standpladser.
Leder du efter en spinner til laks, så tag et kig på vores kondomspinnere.