Skumbillefiskeri handler ikke kun om fluen, men også om dens bevægelse på overfladen. Her gennemgår vi den konkrete metode: at fiske opstrøms og føre skumbillen roligt hen over mulige standpladser. 20:00
Fortælleren fremhæver især mindre eller relativt klare vandløb, hvor vandet ikke er meget dybt. Hans foretrukne periode er fra sidst i juli til slutningen af september – en erfaringsbaseret anbefaling, ikke en garanti for fangst. 03:24
Se videoen på YouTube · Offentliggjort 15.07.2022.
Vælg vand og tidspunkt
Begynd med mindre eller relativt klare vandløb, og læg ikke al opmærksomheden på de dybeste dele. Fortælleren prioriterer ofte lige stræk frem for åens store, dybe sving, når han fisker med skumbille. 02:20
Ifølge fortælleren kan metoden give fisk fra de første fisks ankomst i maj og sæsonen ud. Han fremhæver dog perioden fra sidst i juli til slutningen af september som højsæson. 03:20
Tilpas skumbillen og vælg grejet
Hav både små og større skumbiller med. Fortælleren viser, at han klipper en færdiglavet skumbille mindre, og beskriver den mindre flue som en tilpasning, han selv har haft godt held med. 07:09
Han foretrækker også et øje på sine skumbiller og mener personligt, at det har udviklet hans fiskeri. Det dokumenterer ikke, at øjet i sig selv giver flere hug. 06:21
Til grejet vurderer han klasse 5 som det bedste udgangspunkt. Klasse 4 kan også bruges, især med mindre skumbiller. Har du en klasse 6, er den en mulighed, men efter hans vurdering larmer den mere i små vandløb. 16:26
Han foretrækker en flueline med kort klump. Til forfanget anbefaler han monofil, fordi et fluorocarbonforfang efter hans vurdering kan trække skumbillen ned. 15:42
Fisk opstrøms, og styr fluens fart
Gå op mod strømmen, og kast til de steder, hvor du vurderer, at der kan stå en fisk. Før skumbillen hen over overfladen med små, rolige ryk uden at plaske. Fortælleren advarer mod at fiske den for voldsomt. 20:00
Tilpas indtagningen, så fluen kun bevæger sig en smule hurtigere end strømmen og netop danner et V på overfladen. Især i langsommere åer fremhæver fortælleren en langsom indtagning: V-sporet er efter hans vurdering tilstrækkeligt, og mere fart er ikke nødvendig. 20:26
Kan en plads ikke fiskes opstrøms, nævner han nedstrøms fiskeri som en mulighed. Det er et alternativ til helt at springe pladsen over, ikke metodens primære fiskeretning. 20:47
Giv oplagte pladser flere kast, og skift størrelse
Giv en oplagt standplads flere kast frem for kun ét. Fortælleren har oplevet, at en fisk først reagerede efter 13 eller 14 kast. Han understreger samtidig, at det ikke betyder, at alle pladser i åen skal have 14 kast. 23:10
Sker der ikke noget på et stræk, hvor du forventer fisk, anbefaler han at skifte til en mindre skumbille. Det samme gælder, hvis fiskene viser interesse for fluen uden at tage den: Prøv størrelsesskiftet med det samme. 08:57
Som eksempel fortæller han om en tur, hvor han efter begrænset aktivitet skiftede til en mindre skumbille og derefter fik fem fisk. Det er en personlig fangstoplevelse, ikke et kontrolleret forsøg, der fastslår effekten af størrelsesskiftet. 07:57
Læs vandet, og husk hvor fiskene reagerer
Se efter strømvirvler. Fortælleren bruger dem som tegn på, at der er noget på bunden, og dermed som et pejlemærke i søgningen efter mulige standpladser. Dybder over cirka 60 cm og op til cirka halvanden meter er hans grove grundregel, ikke faste dybdegrænser. 25:30
Prioritér også dækning i form af overhængende træer og store grødebuske. Placér kastet tæt på dækningen, og lad fluen fiske tæt forbi grødebusken. 25:51
Notér præcist, hvor en fisk reagerer på fluen eller bliver fanget, eventuelt på et kort. På den måde opbygger du dit eget kendskab til standpladserne og kan bruge observationerne til at prioritere dem på senere ture. 27:20
